Sådan opnår du lavere rente på dine lån

Langt de fleste danskere optager på et tidspunkt i livet et lån. Når der skal købes bolig, må langt de fleste låne et stort beløb i banken, andre optager hurtige kviklån til rejser, møbler og andre forbrugsgoder for at forsøde hverdagen.

Fælles for alle privatlån er at den med lånet medfølgende rente altid har en proportionel sammenhæng mellem lånetagers risiko ved at udlåne pengene. Det vil altså sige at jo højere risiko låneudbyder løber ved at låne pengene ud, jo mere skal man betale. Men der er heldigvis hjælp at hente til at få forhandlet dig frem til en billigere rente. Vi giver dig nu den ultimative guide til at få forhandlet dine renter ned.

Det har med andre ord intet med held eller tilfældigheder at gøre, når man bliver tilbudt lånebetingelser som renter.

Hvis det drejer sig om et større hus til f.eks. hus eller bil, skal hele privatøkonomien under lup, dvs. en bankrådgiver skal minutiøst gennemgå alle dele af ens privatøkonomi gennem dokumentation, dvs. indtægter og udgifter, gæld, forbrug og meget mere.

Gennem en analyse heraf vil bankrådgiveren vurdere, hvor meget man kan klare at afbetale og jo bedre ens økonomi er, jo bedre betingelser vil man få tilbudt. Ligeledes er det med hurtiglån, selvom økonomien ikke på samme måde undersøges til bunds.

Men det er altid en kombination af den indleverede dokumentation omkring sine forhold og sin almene økonomiske situation, der bestemmer renten.

Nedenstående råd kan i denne situation bidrage til at opnå en lavere rente:

1) Start med at skabe overblik over indtægter og udgifter. Her kan netbank være en stor hjælp, da man derigennem kan skabe oversigt over budgetter og opdelingsfunktion. Alternativt må man gennemgå alt manuelt og lave et gennemsnitsbudget for årets 12 måneder. Hvis indtjeningen varierer fra måned til måned, så man kan se, hvor mange penge man har til rådighed.

2) Medbring dokumentation i form af forskuds- og årsopgørelse samt de seneste 3 lønsedler til møde med låneudbyderen, så han lynhurtigt får håndgribelige konkrete fakta om privatøkonomien.

3) Man kan også selv lave en del forarbejde i forlængelse af ovenstående. Man kan gennemgå sin økonomi og vurdere, hvordan ens økonomi i form af indtægter og udgifter vil udvikle sig. At vise lånetager at man tænker langsigtet og gør sig sådanne tanker sender positive signaler og kan bruges i argumentationen for den fremtidige struktur af økonomien.

4) Ud over den konkrete forberedelse med udgangspunkt i egen økonomi kan man også lave teoretisk forberedelse. Ved at sætte sig ind i grundbegreber som variabel og fast rente, ÅOP, hovedstol mm. Det skal naturligvis ikke blot være termer man fyrer af, men viden der kan indsættes hensigtsmæssigt.

5) Betragt ikke bankens udspil som et endeligt tilbud. Det moderne lånemarked er et kræmmermarked, hvor man kan prutte om prisen. Som allerede beskrevet er det bedste udgangspunkt at være forberedt.

Hvis man kan stille gode spørgsmål og komme med en god holdning, er det en legitim måde at indlede forhandlinger på. Et låns pris ligger sjældent fast fra start, så med ovenstående er der gode muligheder for at påvirke forhandlingerne hvis man tør udfordre lånegiveren.

Hermed ikke sagt at man skal være for overselvsikker. Hvis man hører termer som man ikke forstår, er det bedre at spørge for når lånet først er underskrevet, er det bindende. Som almindelige dansker er der intet skamfuldt ikke at kende engelske begreber som IR og AWB eller et dansk begreb som SDO. Her er det bedre at spørge en gang mere end en gang for lidt.

6) Underskriv aldrig den første og bedste låneaftale til første møde. Det første møde varer ofte lang tid da man skal gennemgå mange ting, og det vil være nødvendigt at få fordøjet alle tal og inputs. Det skader heller ikke at indhente andre tilbud, og ligeledes bør man heller aldrig lægge skjul på det, da man med et godt alternativ ofte vil kunne få forhandlet sig frem til en bedre aftale.

7) I tilfælde af at lånegiveren mener ens forbrug er for stort, bør man aldrig reagere ved at sige at man kan reducere sit forbrug kraftigt, da det lynhurtigt gennemskues. I stedet bør man i forlængelse af ovenstående have forberedt nogle punkter hvor man sagtens vil kunne barbere budgettet, f.eks. sin diversepost hvor man vil kunne bruge færre penge på tøj, elektronik og anden forkælelse.

Det kan også være mindre besparelser som en mindre internet- og TV-pakke, ikke at købe kaffe på vej på arbejde, at afmelde sig fitness-abonnementer man alligevel ikke bruger. Selvom disse besparelser kan virke banale og små, er det alligevel et klart og tydeligt signal at man er klar på forandring og at ofre sig for at få opnået en god aftale.

Konklusionen

Ved at demonstrere overblik over sin privatøkonomi giver man låneudbyderen et positivt indtryk af at være en ansvarsbevidst og pålidelig person. Denne ro og tryghed hos låneudbyder kan i sidste ende reducere renten.

Skriv en kommentar